SPAREFORSLAG - 2014
Søg

GSIR takker for den gode dialog, vi fik på Folkeoplysningsudvalgets forretningsudvalgsmøde den 3/7 – 2014, hvor teamleder Klaus Lykkebæk gav et godt og grundigt oplæg.
Betragtningerne og sammenligningerne med foreningernes kontingent blev imødegået og bør ikke bruges i denne debat.
Antallet at fodboldbaner blev diskuteret, og der er brug for en ekstra fodboldbane ved Tingsted hallen.
Det er også bekymrende, at aftalen i Toreby kun løber til 2017, og boldklubben ved ikke, hvordan deres situation er på dette tidspunkt.

DIF lavede en undersøgelse op til kommunevalget, der viste, at foreningernes evne til at rekruttere frivillige var et problem i Guldborgsund kommune, hvor placeringen var nr. 87 ud af 93. Antallet af medlemmer pr. frivillig i foreningerne viste, at kommunen indtog en plads som nr. 83 ud af 93. Det er på tide, at Guldborgsund kommune tager disse tal alvorligt og ikke forringer foreningernes vilkår.

FOU i Guldborgsund kommune har altid samarbejdet med paraplyorganisationerne på en saglig måde. Vi kan i den opståede situation bakke forslaget op fra FOU.


Med venlig hilsen
Ebbe Bressing
Formand for GSIR